Hjerteorm og lungeorm har i de senere år, især på Sjælland, spredt sig i hundepopulationen. Hjerteorm går også under betegnelsen Fransk hjerteorm. Årsagen til dette skyldes, at den tidligere kun var kendt i sydeuropa, ikke mindst i Frankrig.

Smitteveje og livscyklus:
De to ormetyper ligner på mange måder hinanden. Ormene er parasitter, der har ræv, grævling og hund som hovedvært. Hunden smittes ved at slikke på en snegl eller snegleslim, der er inficeret med ormelarver. Sneglen får larver i sig gennem kontakt med smittet hunde- eller ræveafføring.
Hjerteorms larver vandrer via blodkar op til højre hjertekammer og blodkarene i lungerne. Her bliver de til voksne orm. Æggene udklækkes og nye larver hostes op og synkes, hvorefter de havner i afføringen.
Lungeorms larver vandrer til lungevævet og derefter ind i selve luftpassagerne. De voksne orm producerer æg, æggene udklækkes, æg og larver hostes op, synkes og udskilles i afføringen.

Symptomer:
Tegn på sygdom ses tidligst 1-2 måneder efter hunden er blevet smittet. Symptomer på infektion er typisk hoste og stakåndethed. Det er dog ikke altid at hunden viser symptomer på infektion.
Infektionen kan give mange forskellige symptomer fx voldsom hoste, nedsat udholdenhed, hurtig vejrtrækning, nedsat appetit og dermed vægttab, nedsat hjertefunktion med væskeophobninger og hjertesvigt, kramper, blodmangel, blødninger (i hud, næse, mund og tarm) p.gr.a. forøget blødningstendens og pludselig død.
Ormene kan forårsage skader på lungevævet og hjertet, hvilket kan få betydning senere i livet.

Diagnose:
Diagnosen stilles ved hjælp af afføringsprøver. Da larverne ikke udskilles i en
jævn strøm, er det nødvendigt med 3 afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage.
Prøven undersøges derefter ved mikroskopi ved Baerman-metoden. Dette er en metode hvor man opkoncentrerer evt. larver i en lille mængde væske som er overkommelig at undersøge under mikroskopet. Resultatet af afføringsprøven er klar 24 timer senere.
Et negativt resultat er ikke nogen garanti for at hunden ikke er inficeret, men der er så ikke fundet larver.

Behandling:
For at undgå spredning af smitte med hjerteorm eller lungeorm er det er vigtigt at samle sin hunds afføring op så hurtigt som muligt. På den måde undgår man, at snegle kan kommer i kontakt med afføringen og fører smitten videre til en ny vært.
En række ormemidler er effektive mod disse orm. Lungeorm kan relativt let behandles med et middel mod spoleorm. Det er sværere med hjerteorm, da et pludseligt drab af alle ormene i blodkarrene kan medføre en livsfarlig tilstand for hunden. De døde orm kan simpelthen sætte sig som blodpropper eller udskille giftstoffer, som kan medføre en kraftig allergisk forgiftningsreaktion.
Behandling for hjerteorm skal derfor foretages over længere tid, typisk 3 uger, men med halv dosis af ormemidlet.
For at undgå spredning af smitte med hjerteorm eller lungeorm er det er vigtigt at samle sin hunds afføring op så hurtigt som muligt. På den måde undgår man, at snegle kan kommer i kontakt med afføringen og føre smitten videre til en ny vært.
Efter behandlingen vil man undersøge yderlige afførringsprøver for at være sikker på, at parasitten er udryddet.
Eftersom vi ser hjerte/lungeorm hyppigere og hyppigere anbefaler vi nu at få undersøgt hunden for orm én gang årligt, fx ved det årlige sundhedscheck.